NÅR ALT KLAPPER

Aftensmaden kan af og til være en udfordring. Personligt elsker jeg mad. Både at lave og spise mad. Det er skønt at nyde en god middag og snakke om dagen, der er gået samt løst og fast. Men efter vi har fået børn er fokus mere på at sørge for, at alle får spist noget, at alle bliver på deres plads og så videre. Men så en gang imellem klapper alt bare. Alle kan lide maden, alle sidder på deres plads (det meste af tiden), alle spiser og snakker. Ingen sure miner. Sådan en aften havde vi her til aften. I hele 45 minutter sad vi og snakkede, spiste og hyggede! Det var helt fantastisk og SÅ hyggeligt. Der kan jo være mange årsager til, at det lige nøjagtigt klappede i dag, men jeg vil nu alligevel dele menuen, da den virkelig fungerede:

Noget så simpelt som pitabrød.

Fuldkorns pitabrød
Ærter
Agurk
Romaine salat
Tomater
Feta
Kogte æg
Peberfrugt
Gulerødder
Lidt dressing (til de voksne, drengene synes det er mega klamt...)

Fingermad i stor stil, alt opdelt i skåle, rå grøntsager og brød.

Man kan jo variere indholdet - det kunne også være med dåsetun, skinketern eller falaffel. Der er en super god fordeling, masser af grønt, groft brød og god protein i form af æg.

Herligt. God fornøjelse!

Kh Mia

PS. fotoet er fra en anden aften - vi hyggede så vældigt, at jeg ikke lige tænkte på at forevige det :o)

EN GOD BYTTER. SUND DEC. 4

 

 Jeg var alene hjemme med drengene her til aften, og da vores køkken indtil videre ligger i vores sidebygning, skulle det være en hurtig omgang aftensmad. Der er ikke varme på, så drengene er alene i huset imens jeg laver mad - de er ret kreative, så de kan lave meget ballade på kort tid. Så menuen i dag bestod af:

En pakke kyllingeinderfilet skåret i tern

En pose frossen wokgrønt

En pose sur/sødsauce med ingefær

Lidt soyasauce

Lækre fuldkornsnudler

Dertil en gulerod til hver og ærter fra fryseren.

Jeg stegte kyllingeternene i lidt olie og karry ved høj varme, tilsatte de frosne grøntsager, lidt soyasauce. Imens kogte nudlerne i 4 minutter, jeg tilsatte sur/sød saucen og skrællede 4 gulerødder/hældte ærter i en skål.

Wupti var der aftensmad, alt fra Netto, og drengene nåede ikke engang at lave ballade. 

Sundt, lækkert og hurtigt! Synes især det er fedt, at Netto er begyndt af føre fuldkornsnudler!

God fornøjelse.

Kh Mia

UD MED FREDAGSSLIK - SUND DEC. 3

    Foto: Arla

Der er så mange fristelser i december måned og det er så træls at sige nej hele tiden. Der er chokoladekalender, julebag i børnehaven, konfekt, æbleskiver og selvfølgelig også fredagsslik... Eller? Der er bare ikke plads til det hele - se mit blogindlæg om råderum for tomme kalorier. Så gør jer selv og jeres barn/børn den tjeneste at vælge noget fra men også noget til.

Hjemme hos os har vi valgt chokoladekalender fra, i børnehaven er vi så heldige, at der er et minimum af sukker. Fredag: danskvand i stedet for sodavand - fredagsslik var en lille pakke Smarties, to småkager og en klementin.

Så giv julen fuld gas - byt den kedelige fredagsslik ud med hjemmelavet konfekt, æbleskiver eller hjemmebag. Nyd julegodterne, men lad slikken stå. Der er heller ikke plads til mælkesnitte eller Danone yoghurt i madpakken (men de bør nu heller ikke findes de 11 andre måneder...). Planlæg de tomme kalorier, så kan de nydes med god samvittighed, men spis ikke flere end, der er plads til!

Med de ord vil jeg slutte af for i dag. Godnat og god weekend!

Kh Mia

TO GANGE OM UGEN - SUNDERE DEC. nr. 2

Når vi er i solen om sommeren danner vi D-vitamin igennem huden, men om vinteren står solen for lavt og vi er typisk godt pakket ind, så vi danner ikke D-vitamin, men bruger af det lager vi har bygget op om sommeren. Alternativet om vinteren er at tage et tilskud af D-vitamin og så får man D-vitamin igennem fisk. I dag får børn op til 2 år D-dråber - for nogle år siden var det kun til barnet var 1 år. Man kan med fordel fortsætte med at give barnet D-dråber, da det styrker immunforsvaret og det er lettere at stå imod fx influenza.

Men det er ikke kun på grund af D-vitamin vi har brug for at spise fisk. De er også fyldt med fiskeolie - de såkaldte omega 3-fedtsyrer og andre sunde ting. De officielle anbefalinger lyder på 2-300 gram fisk om ugen for voksne. Der er ikke en mængde-anbefaling til børn, men servér fisk to gange om ugen, så skal barnet nok blive dækket ind. Alternativt kan I servere fisk som varmt måltid en gang om ugen og give en fiskemad med på madpakken hver dag.

Både børn og gravide har brug for fiskeolierne, men skal passe på rovfisk, da de indeholder flere tungmetaller end de mindre fisk. Der er ingen problemer med tun på dåse, makrel, sild, rødspætte eller laks, som er de fisk vi spiser flest af.

Vil du vide mere om fisk og sundhed, samt opskrifter med fisk, kan du finde mere på:

http://2gangeomugen.dk/index.php?id=1


Velbekomme!

Kh Mia

SUNDERE DECEMBER - NR. 1

Grød er det nye sort!

I stedet for at lave risengrød af almindelige hvide grødris, så prøv at lave risengrød af naturris/brune ris. Det giver en mere spændende smag og så er der flere fibre, vitaminer og mineraler i. Det lyder mere klidmoster-agtig end det er - hjemme hos os bliver de spist uden vrøvl og det mætter bedre end almindelig risengrød.

Men da jeg kiggede efter risengrøds-fotos fandt jeg denne opskrift fra Arla.dk, som jeg synes lyder interessant og jeg vil prøve næste gang. Desuden er der det "grønne" indslag, som bidrager til at nå de 6 om dagen. Personligt vil jeg dog koge æblemosen med mindre sukker, da man ellers vil få over 20 gram sukker på et måltid. Et børnehavebarn må få 30 gram sukker på en dag, så det er lige rigeligt med sukker...

Velbekomme!

Kh Mia

Grov risengrød med æblemos

4 Portioner

Hovedret til 4

• Æblemos
• 1 stang vanilje
• 6 skrællede æbler i mindre stykker, fx belle de boskoop (ca. 600 g)
• 85 g sukker (ca. 1 dl)
• ½ dl vand
• 
  
• Grov risengrød
• 3 dl vand
• 125 g grødris (ca. 1½ dl)
• 100 g tre-kornsblanding , fx knækkede hvede-, rug- og solsikkekerner (ca. 1½ dl)
• 1 liter letmælk
• ¼ tsk groft salt

Ekstra information Fryseegnet: Ja , æblemosen.

Tilberedningstid: 45 min

Æblemos: Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn og -stang i en gryde sammen med æbler, sukker og vand. Kog blandingen ved svag varme og under låg ca. 10 min. eller til æblerne er møre. Rør af og til. Fjern vaniljestangen og smag mosen til.

Grov risengrød: Kom imens vand, ris og trekornsblanding i en tykbundet gryde og bring det i kog. Kog blandingen under omrøring i ca. 1 min. Tilsæt mælk og bring atter blandingen i kog. Kog ved svag varme og under låg i ca. ½ time. Rør af og til. Tilsæt salt og smag til. Kog evt. grøden uden låg ca. 2 min. hvis den er for tynd. Server den lune eller kolde æblemos til den varme grød.

Kilde : Karolines Køkken

 

MADGLÆDE I MAVEN

Madglæde starter tidligt - faktisk begynder det ufødte barn allerede at kunne smage fra 6. graviditetsmåned. Hvad betyder det så? Det du spiser, kommer fostervandet til at smage af. Derfor er det en rigtig god idé, at spise varieret under graviditeten. Det er det selvfølgelig af rigtig mange ernæringsmæssige årsager, men det er også en god idé for at forbygge et kræsent barn! Man har fundet ud af, at jo flere forskellige smagsindtryk et barn får inden det er fyldt 2 år, jo mindre kræsent bliver barnet. Børn, der bliver ammet, er også mindre kræsne end flaskebørn, fordi modermælkserstatning har en rimelig ens smag. Modermælk smager af det moderen spiser og vil derfor have langt større smagsvariation.

Hvis man smager på en fødevare 10-20 gange kan med stor sandsynlighed lide den bagefter. Vi er født med en smagspræference for sødt og fedt - modermælk smager sødt og fedt. De andre smage skal vi tillære os. Det kommer ikke af sig selv. Så vær tidlig ude - spis mange forskellige ting under din graviditet og imens du ammer, så er du allerede et skridt foran i forhold til at lære dit barn at spise alsidigt. Det er en god idé at følge årstidens frugt og grønt. Så er der stor variation, frugten og grøntsagerne indeholder flere vitaminer og er billigere. Lav eventuelt en madplan for en uge ad gangen, så har du et godt overblik over det du spiser - og du behøver kun at handle en enkelt eller to gange på en uge.

God weekend!

Kh Mia

DET DER KAN JEG IKKE LIDE!

Lige fra vores børn bliver født er vi opmærksomme på, at de får nok at spise og at det er sundt for dem, det de spiser. Det optager os rigtig meget, så når et barn begynder at blive mere skeptisk overfor mad - måske også mad, som barnet normalt elsker, så reagerer vi på det. Men i bund og grund er det meget normalt, at børn bliver kræsne når de når 1-2 års alderen. Der er mange årsager til den pludselige madskepsis, men det, der er vigtigt, er hvordan vi som forældre håndterer det.

Jeg kan ikke huske præcis hvornår vores den ældste begyndte at være kræsen, men han nåede også at blive storebror to gange før han fyldte tre år, så det var en hektisk tid. Det jeg husker mest var følelsen af magtesløshed og frustration. Det var (og er) meget vigtigt for mig, at mine børn spiser sundt og får nogle gode vaner for fremtiden. Så jeg gjorde meget ud af, at lave god sund mad de fleste dage, men det hjælper jo ikke noget, hvis det ikke bliver spist...  Det drejede sig meget om, at han ikke ville have sovs - hvilket var fint for mig, så ville han ikke spise kød, maden måtte ikke røre ved hinanden og sammenkogte retter var bandlyst. Så var der kun rå grøntsager og pasta/kartofler/ris/pølser - og selvfølgelig ketchup tilbage.

Det blev rigtig træls at spise aftensmad. De andre måltider gik det fint med. Han spiste også virkelig godt i dagplejen, så jeg vidste, at han fik nogle gode måltider. Alligevel spidsede det meget til og vi vekslede imellem at skælde ud og bestikke for at få ham til at spise. Det virkede selvfølgelig helt modsat. I lang tid var vores aftensmåltider et nødvendigt onde, hvilket var virkelig svært, da mad spiller en vigtig rolle i vores families liv (min mand er uddannet kok).

Hvordan løste vi det så? Det var egentlig ikke fordi vi anlagde en bestemt strategi, men vi begyndte at slappe mere af i det. Der skete heller ikke en ændring fra den ene dag til den anden, men i dag (han er 5 år) spiser han nogenlunde normalt, og har ikke helt den samme frygt for at smage nye ting. Det sidste tillægger jeg dog mere, at han de seneste måneder har været i en børnehave med en helt fantastisk madordning. Men nu lister jeg nogle gode råd, som kan gøre livet lettere (også for det kræsne barn):

• Stop snacking (søde mellemmåltider kan ødelægge appetitten)
• Vi bestemmer hvad der skal spises (sundt og varieret)
• Vi bestemmer hvornår (faste spisetider)
• Barnet bestemmer om det vil spise og hvor meget
• Brug kræfterne på at lave sund og varieret mad
• Flyt opmærksomheden fra om det kræsne barn spiser eller ej
• Opfordre barnet til at smage, men pres ikke
• Hvis du spiser XX, så får du YY - det dur ikke
• Inddragelse - lad barnet hjælpe til med at lave mad (skrælle gulerødder er også fint)

Det er vigtigt, at bevare den gode stemning og selvom du bestemmer, hvad der skal på bordet, så tænk over, at der er en eller to ting (fx pasta og mælk), som du ved barnet normalt spiser. Desuden skal vi huske, at det ofte er små børn vi har med at gøre...hvis dit barn siger: "Det kan jeg ikke li'" til de frikadeller I også fik i går, så betyder det nok nærmere: "Jeg har ikke lyst til frikadeller i dag".  Desuden har undersøgelser vist, at hvis vi smager på noget 10-20 gange, så kan vi lære at holde af smagen.

Giv ikke op derude. Det kan tage tid, men I skal nok komme igennem!

Kh Mia


P.S. Synes du dit barn spiser meget ensidig, så er det en god idé at søge rådgivning hos en kostfaglig person.

SEKS OM DAGEN...HVORDAN?

...for børn i alderen 4-10 år er det 3-5 om dagen.

Ved at spise den anbefalede mængde frugt og grønt nedsætter man risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Når man siger 6 om dagen er det 600 gram, hvor mindst halvdelen skal være grøntsager og resten frugt.

Det kan være svært at spise alle grøntsagerne til aftensmaden, hvor man typisk spiser en stor del af det grønne. Så hvordan når man op på den anbefalede mængde? Her er en måde at gøre det på:

Morgen: Havregryn med mælk - dertil et stykke frugt i tern
Formiddag: Et stykke frugt (så kan du også bedre holde dig kørende til frokost)
Frokost: Rugbrød med pålæg - dertil en gulerod, rød peberfrugt og en tomat
Eftermiddag: En fuldkornsbolle med en gulerod (eller andet grønt. Et godt eftermiddagsmåltid, der mætter dig indtil aftensmad, så du undgår sukkertrangen)
Aftensmad: Kylling i ovn med kartoffelmos med persillerødder i - dertil ovnbagte rodfrugter og butternutsquash
Dessert: Et stykke frugt

Det kræver lidt planlægning og godt gang i tyndskrælleren, men det er det hele værd!

PS: Få ungerne til at hjælpe - de fleste børn kan skrælle gulerødder allerede i børnehave-alderen, og øvelse gør mester! Desuden afhjælper det også kræsenhed, hvis ungerne er med til at lave maden.

God fornøjelse!

HVAD ER SUND MAD?

Sund mad er beskrevet i Fødevarestyrelsens "De 8 kostråd". Det er de officielle anbefalinger i Danmark, som er lavet ud fra resultatet af mange undersøgelser. De er lige til at gå til, og der skal ikke købes alverdens mærkelige ingredienser ind. Lever du efter anbefalingerne, får kroppen de vitaminer og mineraler den har brug for og du har mindre risiko for at få hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft, og forebygger, at du tager på i vægt.

De fleste kan spise efter kostrådene, bortset fra fx børn under tre år. Der er også nogle justeringer i forhold til børn generelt:

Børn mellem 4 og 10 kan nøjes med 3-500 gram frugt og grønt om dagen. Halvdelen af mængden skal være frugt, den anden halvdel skal være grøntsager - og gerne mange af de grove, som kål, løg og rodfrugter.

Børn skal være aktive mindst 60 minutter om dagen.

EFTERTANKE

På vej hjem fra mit seneste foredrag i en børnehave sad jeg og tænkte over aftenen. Som mange andre sikkert gør, så sad jeg og kom hele tiden i tanke om ting, jeg også gerne ville have haft med. Men med en tidsbegrænsning er det svært at nå hele vejen rundt og få alle de gode argumenter med. Det er også bare fordi jeg brænder virkelig meget for, at forældre tænker over, hvad de giver deres børn. Både den mad de giver dem lige nu og de holdninger til mad og sundhed de giver deres børn med videre i livet.

Det er jo ikke kun et spørgsmål om at begrænse mængden af sukker eller tomme kalorier, men om at spise sundt, så vi får alt det vi har brug for. For børn er det vigtigt med den sunde mad for at de har energi til at lege, vokse og lære, men også for at forebygge sygdomme og overvægt.

Det må da være en motivation i sig selv for at give sine børn (og sig selv) sund mad.

Så hvad er din udfordring i at vælge det sunde for dig og dine børn? 

Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig og din familie til at leve sundere, så hvis du brænder inde med et problem eller et spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til mig.

Kh Mia

RÅDERUM FOR TOMME KALORIER

Her er råderummet for tomme kalorier til henholdsvis børn i alderen 7-10 år og 11-15 år. Billederne er fra www.altomkost.dk.

Det er stadig ikke meget, der er plads til på en uge. Vi har som sådan ikke brug for sukker, så jo mindre man spiser jo bedre er det. Så fylder det ikke for rigtig mad, med vitaminer og mineraler og man kommer ikke til at spise mere end man har brug for. Du kan tjekke, dit sukkerforbrug på sukkerspionen:

http://www.altomkost.dk/Testdinsundhed/Sukkerspionen/sukkerspionen.htm

Holder du dig inden for grænsen? Gør dine børn?

God fornøjelse!

GRÆNSEN FOR TOMME KALORIER

Et børnehavebarn må højst få den mængde tomme kalorier på en hel UGE!

Hvad er tomme kalorier? Det er mad, der kun giver energi, uden vitaminer og mineraler. Det kan være kiks, slik, chokolade, sodavand, saft og lignende. Typisk er det enten meget sukkerholdigt eller fyldt med fedt. Eller begge dele.

HVORFOR må børn ikke få flere tomme kalorier end det? For at kroppen kan fungere optimalt har den brug for mange forskellige vitaminer og mineraler. Når først et barn har spist sig til de vitaminer og mineraler det har brug for, så er der ikke meget tilbage af barnets energibehov. Derfor er råderummet for tomme kalorier så lille. Problemet er imidlertid, at mange børn (og voksne) spiser mere energi end de har brug for, og så tager man på. Med tiden bliver man overvægtigt.

Så derfor er det bare så vigtigt, at børn ikke får for meget af alt det usunde. Lær dine børn at hygge på andre måder. Vær aktiv med dine børn og lær dem at sætte pris på sund mad. Tal med dem om, hvorfor det er vigtigt at spise sundt og hvorfor man skal passe på med de usunde ting. Det er alt sammen noget, der tager tid og kræver lidt fokus, men det er givet så godt ud i det lange løb. Så tag vare på jeres børn og sig nej, når grænsen er nået.

 

HVALPEFEDT ELLER OVERVÆGT?

Der er så mange overvægtige børn i dag, at det kan være svært at se, hvis ens eget barn bliver ramt af overvægt. For hvornår er det bare hvalpefedt og hvornår er det reelt set overvægt?
 
Hver 5. barn i Danmark er overvægtig.

Overvægt har mange konsekvenser - både fysiske i form af fx sukkersyge og kræft. Psykiske konsekvenser...ensomhed, mobning.

Desuden har overvægtige børn en stor risiko for også at blive overvægtig som voksen, og har dermed også større risiko for at få hjertekarsygdomme og type 2 diabetes som voksen.

Allerede fra 4 års alderen skal man som forældre være opmærksom på, om hvalpefedtet bliver hængende. På det tidspunkt kan et barn stadig vokse sig til en normal vægt, HVIS vi som forældre styrer det barnet spiser - især indtag af sukker og fedt, samt sørger for, at barnet rører sig tilstrækkeligt.

Hvis du er i tvivl om dit barn er overvægtig eller blot har rigeligt med hvalpefedt, så tjek dit barns BMI ud og læs mere på:

www.enletterebarndom.dk

 ...eller tal med din sundhedsplejerske eller læge om dit barns vægt.

I mit arbejde som kostkonsulent for børn og unge har jeg set mange børn med overvægt og når først hvalpefedt er blevet til overvægt, så kræver det rigtig meget af både barn og familie at nå tilbage på rette kurs. Det er meget lettere at være på forkant end at halse efter. Derfor kommer mange af mine blog-indlæg i de næste uger til at handle om forebyggelse. Fx hvor meget sukker må børn få om dagen?

Jeg håber mit indlæg giver stof til eftertanke. Både til jer, der har børn der er på grænsen til overvægt, men også til alle jer, der har børn. Tænk over, at for meget sukker og inaktivitet har en konsekvens for dit barn og drag omsorg for dit barn ved at sige nej når grænsen er nået.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så skriv på min facebookprofil: "Børnediætisten" enten på væggen eller som en privat besked.

  

GRØN SAMVITTIGHED

"Af grøntsager får man vitaminer og mineraler og dårlig samvittighed" (Ekström 1991)

En undersøgelse viser, at kvinder rigtig gerne vil give deres familie mere fisk og flere grøntsager, men gør det ikke for at undgå konflikter ved spisebordet!

Konflikten imellem at ville give sin familie den sunde ernæringsrigtige mad og bevare den gode stemning. Hvad går man efter? Er der en gylden middelvej eller må man vælge?

Hjemme hos os skinner min erhvervsskade selvfølgelig igennem, og jeg vælger ikke sund mad fra for at bevare den gode stemning. I går fik vi rosenkål og i dag broccoli. Jeg kan ikke prale med, at alle spiste af det hele, men det var på bordet og drengene blev budt af det. I går spiste den ældste rosenkål med vellyst, men ikke broccoli i dag. Den mellemste spiser det meste og den mindste spiste broccoli i dag, men ikke rosenkål i går. Det er vigtigt, at tilbyde børnene af al den mad, der er på bordet og opfordre dem til at smage. Opfordre - ikke presse!

Vores job som gode forældre er at byde vores børn det bedste - sunde varierede måltider. Så er det op til børnene at vælge hvor meget og om de vil spise det. Sørg dog altid for at have en eller to slags mad, du ved ungerne kan lide. Vis, at du selv nyder maden og fortæl gerne, at det er sundt og hvad det gør for kroppen. Det er vigtig at give vores børn evnen til at træffe sunde valg.

Som jeg ser det, så kan man få både og. Det sunde mad og den gode stemning. Hvis vi serverer sunde varierede måltider, men ikke blander os ret meget i hvad der egentlig kommer i munden, så vil ungerne med tiden spise sundt og varieret. For det første er vi deres rollemodeller. For det andet, så vænner man sig til smagen af den sunde mad, så man til sidst synes det smager godt. Det kræver tålmodighed, men er det hele værd.

Mine drenge startede i august i en institution med en fantastisk madordning. Allerede efter 1½ måned havde de større madmod! Men det er en helt anden historie. Det giver mening at blive ved med at servere broccoli - også selvom der bliver rynket på næsten. Det tager nemlig 10-20 gange, hvor man smager på noget, før man kan lide smagen af det. (Med mindre det er fedt eller sukker, som er de to smagstyper, vi har en født præference for...). Så servér den sunde mad og behold den gode samvittighed!

Det bedste til poderne

Ja, vi ønsker jo alle bare det bedste for vores børn. Det starter allerede før barnet er undfanget ved at spise vitaminer, så baby får den bedste start. Imens vi er gravide - måske ikke lige de første måneder med kvalme og opkast- men ellers forsøger vi at leve sundt. Undgår hårfarve, makeup, parabener, parfume og alt det andet. Det samme gør vi med amning og overgangskost. Baby skal have det bedste af det bedste. De intentioner skal vi forsøge at holde fast i - også selvom baby bliver stor og får egne meninger.

Mange børn oplever en periode, hvor de er kræsne eller madskeptiske, men det skal ikke hindre os forældre i at tilbyde vores børn det bedste af det bedste.

Forældres opgave er at servere en sund og varieret kost - uanset om det falder i barnets smag eller ej. Hvis bare vi sørger for at servere en eller to ting (fx ris, brød, mælk) som vi ved barnet kan lide, og som indgår i en sund kost, så er det op til barnet at vælge hvad og hvor meget.

Min blog kommer til at handle om sund mad til børn/familier, anbefalinger, kræsenhed, sundhed og madnydelse...fordi børn fortjener det bedste!