MADGLÆDE I MAVEN

Madglæde starter tidligt - faktisk begynder det ufødte barn allerede at kunne smage fra 6. graviditetsmåned. Hvad betyder det så? Det du spiser, kommer fostervandet til at smage af. Derfor er det en rigtig god idé, at spise varieret under graviditeten. Det er det selvfølgelig af rigtig mange ernæringsmæssige årsager, men det er også en god idé for at forbygge et kræsent barn! Man har fundet ud af, at jo flere forskellige smagsindtryk et barn får inden det er fyldt 2 år, jo mindre kræsent bliver barnet. Børn, der bliver ammet, er også mindre kræsne end flaskebørn, fordi modermælkserstatning har en rimelig ens smag. Modermælk smager af det moderen spiser og vil derfor have langt større smagsvariation.

Hvis man smager på en fødevare 10-20 gange kan med stor sandsynlighed lide den bagefter. Vi er født med en smagspræference for sødt og fedt - modermælk smager sødt og fedt. De andre smage skal vi tillære os. Det kommer ikke af sig selv. Så vær tidlig ude - spis mange forskellige ting under din graviditet og imens du ammer, så er du allerede et skridt foran i forhold til at lære dit barn at spise alsidigt. Det er en god idé at følge årstidens frugt og grønt. Så er der stor variation, frugten og grøntsagerne indeholder flere vitaminer og er billigere. Lav eventuelt en madplan for en uge ad gangen, så har du et godt overblik over det du spiser - og du behøver kun at handle en enkelt eller to gange på en uge.

God weekend!

Kh Mia

DET DER KAN JEG IKKE LIDE!

Lige fra vores børn bliver født er vi opmærksomme på, at de får nok at spise og at det er sundt for dem, det de spiser. Det optager os rigtig meget, så når et barn begynder at blive mere skeptisk overfor mad - måske også mad, som barnet normalt elsker, så reagerer vi på det. Men i bund og grund er det meget normalt, at børn bliver kræsne når de når 1-2 års alderen. Der er mange årsager til den pludselige madskepsis, men det, der er vigtigt, er hvordan vi som forældre håndterer det.

Jeg kan ikke huske præcis hvornår vores den ældste begyndte at være kræsen, men han nåede også at blive storebror to gange før han fyldte tre år, så det var en hektisk tid. Det jeg husker mest var følelsen af magtesløshed og frustration. Det var (og er) meget vigtigt for mig, at mine børn spiser sundt og får nogle gode vaner for fremtiden. Så jeg gjorde meget ud af, at lave god sund mad de fleste dage, men det hjælper jo ikke noget, hvis det ikke bliver spist...  Det drejede sig meget om, at han ikke ville have sovs - hvilket var fint for mig, så ville han ikke spise kød, maden måtte ikke røre ved hinanden og sammenkogte retter var bandlyst. Så var der kun rå grøntsager og pasta/kartofler/ris/pølser - og selvfølgelig ketchup tilbage.

Det blev rigtig træls at spise aftensmad. De andre måltider gik det fint med. Han spiste også virkelig godt i dagplejen, så jeg vidste, at han fik nogle gode måltider. Alligevel spidsede det meget til og vi vekslede imellem at skælde ud og bestikke for at få ham til at spise. Det virkede selvfølgelig helt modsat. I lang tid var vores aftensmåltider et nødvendigt onde, hvilket var virkelig svært, da mad spiller en vigtig rolle i vores families liv (min mand er uddannet kok).

Hvordan løste vi det så? Det var egentlig ikke fordi vi anlagde en bestemt strategi, men vi begyndte at slappe mere af i det. Der skete heller ikke en ændring fra den ene dag til den anden, men i dag (han er 5 år) spiser han nogenlunde normalt, og har ikke helt den samme frygt for at smage nye ting. Det sidste tillægger jeg dog mere, at han de seneste måneder har været i en børnehave med en helt fantastisk madordning. Men nu lister jeg nogle gode råd, som kan gøre livet lettere (også for det kræsne barn):

• Stop snacking (søde mellemmåltider kan ødelægge appetitten)
• Vi bestemmer hvad der skal spises (sundt og varieret)
• Vi bestemmer hvornår (faste spisetider)
• Barnet bestemmer om det vil spise og hvor meget
• Brug kræfterne på at lave sund og varieret mad
• Flyt opmærksomheden fra om det kræsne barn spiser eller ej
• Opfordre barnet til at smage, men pres ikke
• Hvis du spiser XX, så får du YY - det dur ikke
• Inddragelse - lad barnet hjælpe til med at lave mad (skrælle gulerødder er også fint)

Det er vigtigt, at bevare den gode stemning og selvom du bestemmer, hvad der skal på bordet, så tænk over, at der er en eller to ting (fx pasta og mælk), som du ved barnet normalt spiser. Desuden skal vi huske, at det ofte er små børn vi har med at gøre...hvis dit barn siger: "Det kan jeg ikke li'" til de frikadeller I også fik i går, så betyder det nok nærmere: "Jeg har ikke lyst til frikadeller i dag".  Desuden har undersøgelser vist, at hvis vi smager på noget 10-20 gange, så kan vi lære at holde af smagen.

Giv ikke op derude. Det kan tage tid, men I skal nok komme igennem!

Kh Mia


P.S. Synes du dit barn spiser meget ensidig, så er det en god idé at søge rådgivning hos en kostfaglig person.

SEKS OM DAGEN...HVORDAN?

...for børn i alderen 4-10 år er det 3-5 om dagen.

Ved at spise den anbefalede mængde frugt og grønt nedsætter man risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Når man siger 6 om dagen er det 600 gram, hvor mindst halvdelen skal være grøntsager og resten frugt.

Det kan være svært at spise alle grøntsagerne til aftensmaden, hvor man typisk spiser en stor del af det grønne. Så hvordan når man op på den anbefalede mængde? Her er en måde at gøre det på:

Morgen: Havregryn med mælk - dertil et stykke frugt i tern
Formiddag: Et stykke frugt (så kan du også bedre holde dig kørende til frokost)
Frokost: Rugbrød med pålæg - dertil en gulerod, rød peberfrugt og en tomat
Eftermiddag: En fuldkornsbolle med en gulerod (eller andet grønt. Et godt eftermiddagsmåltid, der mætter dig indtil aftensmad, så du undgår sukkertrangen)
Aftensmad: Kylling i ovn med kartoffelmos med persillerødder i - dertil ovnbagte rodfrugter og butternutsquash
Dessert: Et stykke frugt

Det kræver lidt planlægning og godt gang i tyndskrælleren, men det er det hele værd!

PS: Få ungerne til at hjælpe - de fleste børn kan skrælle gulerødder allerede i børnehave-alderen, og øvelse gør mester! Desuden afhjælper det også kræsenhed, hvis ungerne er med til at lave maden.

God fornøjelse!

HVAD ER SUND MAD?

Sund mad er beskrevet i Fødevarestyrelsens "De 8 kostråd". Det er de officielle anbefalinger i Danmark, som er lavet ud fra resultatet af mange undersøgelser. De er lige til at gå til, og der skal ikke købes alverdens mærkelige ingredienser ind. Lever du efter anbefalingerne, får kroppen de vitaminer og mineraler den har brug for og du har mindre risiko for at få hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft, og forebygger, at du tager på i vægt.

De fleste kan spise efter kostrådene, bortset fra fx børn under tre år. Der er også nogle justeringer i forhold til børn generelt:

Børn mellem 4 og 10 kan nøjes med 3-500 gram frugt og grønt om dagen. Halvdelen af mængden skal være frugt, den anden halvdel skal være grøntsager - og gerne mange af de grove, som kål, løg og rodfrugter.

Børn skal være aktive mindst 60 minutter om dagen.

EFTERTANKE

På vej hjem fra mit seneste foredrag i en børnehave sad jeg og tænkte over aftenen. Som mange andre sikkert gør, så sad jeg og kom hele tiden i tanke om ting, jeg også gerne ville have haft med. Men med en tidsbegrænsning er det svært at nå hele vejen rundt og få alle de gode argumenter med. Det er også bare fordi jeg brænder virkelig meget for, at forældre tænker over, hvad de giver deres børn. Både den mad de giver dem lige nu og de holdninger til mad og sundhed de giver deres børn med videre i livet.

Det er jo ikke kun et spørgsmål om at begrænse mængden af sukker eller tomme kalorier, men om at spise sundt, så vi får alt det vi har brug for. For børn er det vigtigt med den sunde mad for at de har energi til at lege, vokse og lære, men også for at forebygge sygdomme og overvægt.

Det må da være en motivation i sig selv for at give sine børn (og sig selv) sund mad.

Så hvad er din udfordring i at vælge det sunde for dig og dine børn? 

Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig og din familie til at leve sundere, så hvis du brænder inde med et problem eller et spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til mig.

Kh Mia